Usynlige på røntgenbilleder
Røntgenbilleder kan heller ikke afsløre en risikotand. Billedet vil blot vise en rask - og som oftest - behandlet tand.
Revner i tænderne kommer nemlig der, hvor tanden er svagest, og en tand, som er blevet behandlet efter caries, er svækket. Populært sagt: Jo større fyldningen er, desto lettere kommer der en revne i den svageste del af tanden - nemlig i bunden af de dybe riller på tyggefladen. Det vil også være tilfældet, hvis revnen sidder i en rask tand uden fyldninger.
En såkaldt bidprøve kan ofte afsløre, hvilken tand der er revner i. Men endelig vished kræver, at den gamle fyldning i en mistænkt tand bliver fjernet.
Risikotænder kan flække
Det lyder umiddelbart ikke "så farligt" med en revne i en tand. Men en risikotand med revner kan flække. Er det kun en lille del af tanden, der brækker af på tværs, vil det ofte være muligt at bygge den op igen. Men flækker der et større stykke af tanden, er en krone den rigtige behandling. Men flækker tanden dybt op/ned i rødderne, er en tandudtræning desværre eneste behandling. Tanden kan så oftest erstattets med f.eks. et implantat.
Er det kommet dertil, at tanden begynder at gøre ondt, er der ingen vej uden om et indgreb. Hvis revnen når helt ind til nerven, kan det blive nødvendigt med en rodbehandling, så prisen for at være "tapper" og holde ud kan blive høj.
Den krævende rodbehandling
En rodbehandling er en lidt kompliceret behandling, hvis succes blandt andet afhænger af, hvordan naturen har formet tanden. Derfor er der risiko for, at betændelsen omkring roden ikke forsvinder, så en ny rodbehandling eller rod-operation bliver nødvendig. I visse tilfælde kan det ende med, at tandlægen må fjerne tanden.
Går der først betændelse i nerven, vil betændelsen brede sig og udløse betændelse i knoglevævet omkring rodspidsen. Det kan udvikle sig til en cyste, indkapslet rodbetændelse, der skal opereres væk. I sjældne tilfælde kan rodbetændelsen udvikle sig til en tandbyld, som kan være meget smertefuld, og her skal behandlingen som regel suppleres med penicillin.
En rodbehandlet tand bliver "sprød", når der ikke længere er nerve eller blodkar i den. Derfor skal der en krone på, for at tanden ikke flækker og skal trækkes ud.
Revner lapper ikke sig selv.
En risikotand kan ikke reparere sig selv.
Tænderne kan revne af flere andre årsager end efter fyldninger. Tænderne bliver svagere med årene, efterhånden som de slides af tyggearbejde, ligesom nogle fx belaster deres tænder ved at skære tænder i søvne.
Når tandlægen har konstateret en revne i en tand, handler det om at få tanden stabiliseret, så revnen ikke bliver større. Drejer det sig om en tand, hvor der tidligere kun har været en mindre fyldning, kan den måske limes sammen med en plastfyldning. Samtidig slibes tyggefladen ned, så den svage del af tanden ikke belastes for hårdt.
Men ofte bliver det nødvendigt med en krone.
Er der derimod tale om en tand med en stor fyldning - eller er det en tand, der belastes kraftigt - kan det være nødvendigt at sætte en krone af guld eller porcelæn på. "Hele" tænder med revner vil næsten altid kræve kronebehandling, fordi revnerne tit går lodret ned i tanden.
En plastfyldning i en revnet tand er ingen garanti for en endelig løsning. Der kan senere vise sig behov for at sætte en krone på tanden eller en rodbehandling.
Tal med din tandlæge om eventuelle risikotænder. |
